M E D B O R G E R S K A B S F O R U M

”Det er fedt, vi er spurgt så bredt. Så vi afspejler Aarhus, og det ikke blot er dem med de stærkeste holdninger. Almindelige borger har også haft en plads.”
Heidi Vammen Nielsen Steensen, aarhusianer
”Jo mere vi bruger lokalområder, jo federe er det. Men vi kan ikke alle være med på den her måde (red. at være aktiv i Medborgerskabsforum). Det tager tid, og det var ikke noget, jeg kunne gøre i flere år. Det er noget, man engagerer sig i en kort periode.”
Vibeke Kjeldsmark, aarhusianer


”Aarhus er stor og vokser fortsat, og ”one fits all-løsninger” er ikke gangbare. Kvarterer og områder, ligesom beboersammensætning på tværs af kommunen, er meget forskellig, og det som er vigtigt for nogle ét sted, er det ikke nødvendigvis et andet sted.
Aarhusianerne er generelt ekstremt engagerede i deres by og særligt i deres lokalområde – de besidder indgående viden og indsigt i lokale forhold og er derfor en uvurderlig kilde til vigtig og brugbar viden. Udnyt meget gerne den viden endnu mere i forskellige medborgerskabsfora.”
Mikael Grand, respræsenterer Aarhus City Forening
”Et Medborgerskabsforum kunne give mening i mange sager. Det her er en bred sag. Det er også udfordringen ved den. Måske den også var for bred. Men, dér hvor jeg har erfaring med, at det kan give god mening, er, hvis man har en konkret sag, der rummer noget prioritering."
Paul Natorp, repræsenterer Sager der Samler

Nysgerrig på mere?

Medborgerskabsforum anbefaler
Medborgerskabsforummet har 8 anbefalinger og 7 initiativer til fremtidens borgerinddragelse.

Sådan inddrager vi
Aarhus skal være en god by for alle – en by hvor menneskers drivkraft og viden forenes og former vores fælles omgivelser.

Børne- og ungebyrådet anbefaler
Børne- og ungebyrådet har skrevet en tale om, hvordan fremtidens aarhusianere skal være med til at udvikle Aarhus.