Gå til hovedindhold

Sådan planlægger vi inddragelsen

Inddragelsen skal matche projektets formål, og derfor inddrager vi forskelligt i hvert projekt. Vi tager dig gennem hvert trin i vores planlægning.

Vi vurderer projektet

Vi starter med at vurdere projektet. Her afklarer vi projektets målgrupper, historik, politiske opmærksomheder, potentialer og mulige konsekvenser med mere. Vi ser på, hvilke muligheder du har for at få indflydelse i projektet. Det hjælper os med at planlægge inddragelsen.

Vi tilrettelægger en plan

Når vi har vurderet projektet, laver vi første udkast til inddragelsesplanen ud fra vores syv principper for borgerinddragelse. Vi præsenterer planen for projektteamet, inden vi går videre.

Vi spørger andre til råds

Vi kvalificerer inddragelsesplanen i dialog med fællesråd og andre relevante samarbejdspartnere. De kan for eksempel være en arbejdsgruppe med borgere eller en interesseorganisation.

Vi opretter en projektside

Vi opretter en projektside på deltag.aarhus.dk. Her oplyser vi om det projekt, som udvikler har søgt om, og hvordan vi i Teknik og Miljø arbejder med det. Du finder også informationer om, hvordan du kan deltage i projektet. Siden opdateres løbende med status og bidrag fra borgerinddragelsen.

Vi inddrager

Vi går i dialog med borgere og interessenter på flere forskellige måder afhængigt af projektet. Vi inviterer til de planlagte aktiviteter. Undervejs evaluerer vi og kan vælge at tilpasse inddragelsen herefter. Vi samler løbende op på inddragelsens resultater og formidler dem videre til relevante parter.

Vi evaluerer

Efter afslutning på inddragelsen laver vi en evaluering med fokus på læring, så vi løbende kan blive klogere på samarbejdet om byudviklingen.

Hvad sker der, hvis nogen vil bygge i dit nabolag?

Hvem og hvad bestemmer egentlig, hvordan et byggeri skal se ud? Bliv klogere på processen her.

Se mere i videoen her

Find et byudviklingsprojekt nær dig

Det skal være nemt at finde og følge med i de byudviklingsprojekter, der interesserer dig.

Find dit byudviklingsprojekt

Vil du være med til at udvikle Aarhus?

Find ud af, hvordan du kan få din stemme hørt i debatten om udviklingen af Aarhus.

Læs mere om, hvordan du kan være med