Gå til hovedindhold

Skal vi samarbejde?

Vi samarbejder med forskellige aktører for at få ny viden eller nye ideer til, hvordan vi kan inddrage aarhusianerne i byudviklingen. Du kan læse om vores nuværende samarbejder og finde ud af, hvordan du også kan samarbejde med os.

Vi mener, at vi er bedre sammen - og derfor gør vi os umage for at samarbejde med forskellige aktører. Det skal gøre det lettere at nå et fælles mål om byens fysiske udvikling.

Flere foreninger og organisationer lægger et stort stykke arbejde i at varetage forskellige målgruppers interesser, og derfor er de vigtige at inddrage i byudviklingen sammen med borgerne.

Det gælder for eksempel i arbejdet med lokalplaner, hvor vi sammen skal blive klogere på, hvordan vi skaber de bedste rammer for byliv og lokalmiljø.

Det kan også handle om sammen at skabe fede naturoplevelser, en renere by eller smukkere byrum som for eksempel giver tryggere skoleveje.

Send os en mail

Hvis I gerne vil samarbejde om byudviklingen, er vi altid interesseret i at høre fra nye organisationer og foreninger, der har noget på hjerte.

Så send os gerne en mail, hvis du er interesseret i at arbejde med os.

Send os en mail 

Her på siden kan du læse om nogle af de organisationer og foreninger, vi samarbejder med.

Vores samarbejder

Aarhus Kommune samarbejder med lokale fællesråd. Det er selvstændige lokalråd, der blev dannet efter kommunalreformen i 1970. Der er 37 fællesråd i Aarhus Kommune.

Fællesrådene har en samarbejdsaftale med Aarhus Kommune, der giver dem status som hovedaktør, når vi arbejder med borgerinddragelse. Det betyder, at fællesrådene inddrages som en interessent i forbindelse med byudvikling og sager i lokalområdet.

Du kan melde dig ind i dit lokale fællesråd ved at kontakte bestyrelsen for fællesrådet i dit område.

Find informationer og kontaktoplysninger på fællesrådene her

I forbindelse med vores arbejde med Ny Aarhusmodel for borgerinddragelse blev der nedsat et medborgerskabsforum. Forummet bestod af 20 aktører og repræsentanter fra forskellige foreninger og organisationer samt 25 udvalgte borgere fordelt på alder, køn, uddannelse og bopæl.

Medborgerskabsforum mødtes fem gange i 2023 og 2024, og sammen formulerede de en række anbefalinger til, hvordan de mener, at Aarhus Kommune fremadrettet skal arbejde med borgerinddragelse i byens fysiske udvikling.

Du kan læse mere om Medborgerskabsforum her:

Børne- og Ungebyrådet har bidraget med relevante input til den nye Aarhusmodel for borgerinddragelse. Det er et værdifuldt perspektiv, som de unge mennesker fra Børne- og Ungebyrådet bringer til bordet, og vi glæder os til sammen at udforske og evaluere modellens hensigter, effektivtet og relevans.

Gennem aktiv dialog og samarbejde vil vi i fællesskab arbejde for at børn og unges stemmer bliver hørt og integreret i udviklingen af fremtidige indsatser og handlinger.

Hør de unges anbefalinger

Som en del af arbejdet med Ny Aarhusmodel for borgerinddragelse har vi en løbende dialog med Tilgængelighedsrådet i Aarhus Kommune. Vi deler ambitionen om at skabe tilgængelige processer, og formålet med samarbejdet er at skabe fysiske og kommunikative byrum for alle.

Sammen ønsker vi, at vores produkter, ydelser og faciliteter lever op til universelt design og god tilgængelighed for alle borgere uanset funktionsevner, og vi anerkender vigtigheden i at integrere rådets erfaringer, ekspertise og perspektiver i vores processer og handlinger.

Gennem dialog og samarbejde vil vi aktivt lytte til og handle på rådets anbefalinger for at forbedre tilgængeligheden i vores byrum. Vi ser samarbejdet som en unik mulighed for at styrke vores fokus på at skabe en mere inkluderende og retfærdig praksis i Aarhus.

Som en del af vores borgerinddragelsespraksis har vi indledt en dialog med Martin Vinæs Larsen, Associate Professor og PhD fra Aarhus Universitet.

Martin forsker i vælgeradfærd og holdningsdannelse og har startet et femårigt projekt for Det Europæiske Forskningsråd og Carlsbergfondet. Projektet stiller spørgsmålet: Hvorfor er der modstand mod byfornyelse?

Samarbejdet tager afsæt i virkelige cases fra forskellige kommunale projekter, hvor blandt andet borgere, foreninger, organisationer er inddraget.

Sammen med 25 andre byer i EU skal Aarhus Kommune teste innovative løsninger inden for energiplanlægning, borgerinddragelse og tværfagligt samarbejde. Målet at opnå hurtig dekarbonisering (processen med at reducere eller fjerne drivhusgasser fra atmosfæren for at begrænse klimaforandringerne) og indfri målet om at blive klimaneutrale inden 2030. 

Projektet hedder CO-SHAPE (CO-SHaping Areas in Peri-urban Environments) og er en del af EU’s Horizon Europe-program. 

Vores indsats består af et samarbejde med Aarhus Arkitektskole. Vi skal forbedre samskabelsen, så aarhusianerne kan se en større værdi i de løsninger, der laves, når der etableres vedvarende energianlæg i lokalområdet.

Sådan planlægger vi inddragelsen

Det er forskelligt, hvordan vi inddrager dig i byens udvikling. Men vi følger den samme model, når vi planlægger, hvordan du skal inddrages.

Se procesmodellen

Vil du være med til at udvikle Aarhus?

Find ud af, hvordan du kan få din stemme hørt i debatten om udviklingen af Aarhus.

Læs mere om, hvordan du kan være med

7 principper for god borgerinddragelse

Principperne er vores garanti for, at du har god mulighed for at deltage i debatten om udviklingen af Aarhus

Læs principperne