Gå til hovedindhold

'Aarhus Bypark' bliver fremtidens Musikhuspark

Vinderen af konkurrencen om at skabe fremtidens Musikhuspark er fundet, og aarhusianerne kan glæde sig til en grøn oase i midtbyen, der summer af liv og inviterer til både afslapning og oplevelser. Det nye samlingspunkt ventes klar allerede i 2025 - samtidig med åbningen af The Next Level.

  • Læs op

Indhold

    Byens nye, naturlige samlingssted er fundet. Vinderen er projektet ”Aarhus Bypark”

    Det står klart, efter at en enig dommerkomité har afgjort, at det bliver Schønherr, HABITATS, Artelia og Morten Stræde, der får æren af at designe fremtidens Musikhuspark.

    - Det er en glædens dag, og jeg kan slet ikke vente med at komme i gang. Jeg er meget imponeret over, hvordan vinderteamet har formået at tænke parken ind i det eksisterende område og alt det nye, der kommer til med The Next Level, som den skal danse pardans med i årene, der kommer. Jeg glæder mig at, at Aarhus fået et unikt, grønt åndehul i hjertet af byen, der kommer til at summe af liv og fællesskaber, siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad.

    Fyldt med grønne områder
    Den nye park har fokus på grønne oplevelser og biodiversitet og har som vision at binde Rådhusparken, Musikhusparken og ARoS Haverne sammen i én fælles fortælling. Det sker ved en stor ring, der samler parkens kulturinstitutioner i en arkitektonisk ramme for hele området.

    - Aarhus skal være en levende by med byrum, der indbyder til, at man indtager dem og bruger dem. Det potentiale har den nye park til fulde, og jeg er ikke i tvivl om, at der vil opstå et kraftcenter mellem museet, musikhuset og rådhuset. Det kræver mod at skulle skabe noget nyt på et så centralt sted som Musikhusparken. Jeg synes, at vinderteamet har vist masser af mod og leveret et overbevisende bud på fremtidens park, som også kommer til at skabe en tættere sammenhæng med Rådhusparken, siger rådmand for Teknik & Miljø, Nicolaj Bang.

    Sidst opdateret: 11. december 2023