Budget
I de kommende år realiseres ARoS´ Next Level-projekt. I den forbindelse skal der i samarbejde
mellem Musikhuset, ARoS og de omkringliggende kulturinstitutioner skabes en ny bypark i den
eksisterende Musikhuspark og området mellem Musikhuset og Aros (Amfiscenen). Der blev i investeringsplanen 2024-2033 afsat kommunal medfinansiering hertil.
RealDania har bevilget 16 mio. kr. til omdannelsen af Musikhusparken. RealDania har samtidig
oplyst, at den samlede finansiering skal være på plads, inden der laves en egentlig projektorganisering og dermed igangsætning af projektet.
Der er tale om et projekt til samlet set 42 mio. kr. Der udestår finansiering på 12 mio. kr.
Omdannelsen af Musikhusparken bør ske i sammenhæng med opførelsen af Next Level, hvilket understøttes af det igangværende lokalplanarbejde.
Kultur og Borgerservice anmodes derfor om at fortsætte bestræbelserne på at finde finansieringsmankoen via søgning af midler hos fonde. Skulle det mod forventning ikke ske, skal den resterende manko tilvejebringes på baggrund af oplæg fra Borgmesterens Afdeling, Kultur og Borgerservice og Teknik og Miljø. Der er dermed garanti for, at den resterende manko finansieres, og projektet kan igangsættes.